I takt med at fokus på dyrevelfærd, arbejdsmiljø og bæredygtighed vokser i det danske landbrug, søger mange landmænd efter nye og bedre løsninger til strøelse i staldene. Spåner har i de senere år vundet indpas som et alternativ til de mere traditionelle materialer som halm og sand, men hvad indebærer det egentlig at bruge spåner i praksis? Hvilke erfaringer har danske landmænd gjort sig, og hvilke fordele og udfordringer følger med denne type strøelse?
Denne artikel dykker ned i danske landmænds erfaringer med spåner som strøelse – både på tværs af dyrearter og forskellige staldtyper. Vi ser nærmere på de økonomiske rammer, de praktiske arbejdsgange og de miljømæssige konsekvenser, der følger med skiftet til spåner. Endelig samler vi en række gode råd og konkrete tips fra landmænd, der allerede har gjort sig praktiske erfaringer. Målet er at give et nuanceret billede af, hvad man kan forvente, hvis man overvejer at tage spåner i brug som strøelse i den danske landbrugspraksis.
Fordele og udfordringer ved spåner som strøelse
Spåner som strøelse har vundet indpas hos mange danske landmænd på grund af deres gode sugeevne, bløde konsistens og evne til at give et tørt og komfortabelt leje for dyrene. En af de væsentlige fordele er, at spåner ofte mindsker lugt og giver et bedre staldklima, samtidig med at de er lette at arbejde med og nemme at fordele i stalden.
Mange oplever også, at spåner reducerer risikoen for skader på dyrenes ben og klove, da materialet er blødt og støddæmpende.
Dog kan der være udfordringer forbundet med brugen af spåner som strøelse. For det første kan prisen variere afhængigt af markedet og tilgængeligheden, hvilket kan gøre det dyrere end alternativer som halm.
Derudover kan håndteringen af den brugte strøelse stille særlige krav til gyllehåndtering og kompostering, da spåner nedbrydes langsommere end organisk materiale som halm. Nogle landmænd oplever desuden, at spåner kan give mere støv i stalden, hvilket kan påvirke luftvejene hos både dyr og mennesker. Derfor kræver det ofte tilpasning og løbende vurdering at få det fulde udbytte af spåner som strøelse i praksis.
Erfaringer fra forskellige dyrearter og staldtyper
Danske landmænd har gjort sig mange forskellige erfaringer med brugen af spåner som strøelse på tværs af både dyrearter og staldtyper. Til kvæg er spåner især populære i sengebåse, hvor de bidrager til tørre og bløde liggearealer, hvilket fremmer koens komfort og kan reducere risikoen for yverbetændelse.
Hos svin benyttes spåner ofte i fravænnings- og slagtesvinestalde, hvor de hjælper til at binde fugt og mindske ammoniaklugtgener.
Fjerkræproducenter fremhæver, at spåner sikrer et tørt underlag, hvilket mindsker risikoen for trædepudesvidninger og fremmer dyrenes trivsel. I hestestalde er spåner ligeledes udbredt, da materialet er støvfrit og nemt at muge ud, hvilket både heste og staldpersonale sætter pris på.
Dog oplever nogle landmænd, at spåner kan klumpe sammen ved høj luftfugtighed, og at de ikke altid egner sig lige godt til alle staldtyper eller managementsystemer. Samlet set viser erfaringerne, at spåner kan tilpasses mange forskellige behov, men at det er vigtigt at tage højde for både dyrearten, staldenes indretning og det ønskede hygiejneniveau.
Økonomiske overvejelser og arbejdsgange
Når danske landmænd overvejer at anvende spåner som strøelse, spiller både økonomi og de daglige arbejdsgange en central rolle. Prisen på spåner svinger, afhængigt af lokal tilgængelighed og markedssituationen, men flere landmænd peger på, at selvom indkøbsprisen ofte er højere end for eksempel halm, kan det opvejes af et lavere forbrug pr. dyr og lettere håndtering.
Spåner har en højere absorberingsevne, hvilket betyder, at der skal strøes mindre hyppigt, og at der generelt bruges mindre materiale over tid.
Det kan reducere både arbejdstid og omkostninger til bortskaffelse af brugt strøelse. Mange landmænd fremhæver også, at håndteringen af spåner er mindre støvende og lettere at fordele i staldene end halm, hvilket kan give en mere effektiv arbejdsproces. Dog er det vigtigt at afveje de løbende udgifter med de potentielle besparelser i arbejdstimer og dyrevelfærd, og det anbefales at udarbejde et detaljeret regnestykke, inden man skifter strøelsestype.
Miljøpåvirkning og bæredygtighed
Når danske landmænd vælger spåner som strøelse, spiller miljøpåvirkning og bæredygtighed en stadig større rolle i beslutningsprocessen. Flere landmænd fremhæver, at træspåner typisk er et biprodukt fra skov- og træindustrien, hvilket betyder, at ressourcen udnyttes effektivt og ofte har et lavere klimaaftryk sammenlignet med visse andre strøelsestyper.
Spåner nedbrydes desuden langsomt, hvilket kan have både fordele og ulemper: På den ene side binder de ammoniak og fugt, hvilket mindsker lugtgener og udvaskning af næringsstoffer til miljøet.
På den anden side kan det længere nedbrydningstid betyde, at spånerne skal håndteres korrekt for at undgå ophobning i jorden ved udbringning.
Nogle landmænd oplever også, at mængden af affald minimeres, da spåner ofte kan komposteres og indgå i markens næringskredsløb. Samlet set viser erfaringerne, at spåner kan være et miljøvenligt alternativ, især når de stammer fra lokalt producerede og certificerede kilder, men det kræver samtidig opmærksomhed på korrekt håndtering og bortskaffelse for at sikre den bedste bæredygtige praksis.
Gode råd og tips fra erfarne landmænd
Erfarne landmænd, der har brugt spåner som strøelse i længere tid, fremhæver især vigtigheden af at vælge den rette type spåner til netop deres staldmiljø og dyreart. Flere anbefaler at investere i støvfri spåner af høj kvalitet, da det både gavner dyrenes sundhed og letter den daglige rengøring.
Her kan du læse mere om strøelse til kvægstalden
.
En anden udbredt erfaring er, at det kan betale sig at lægge et jævnt og tilpas tykt lag spåner fra starten, så bunden forbliver tør og komfortabel.
Mange råder desuden til at holde øje med fugtigheden og supplere løbende, især i de områder hvor dyrene opholder sig mest. Endelig påpeger flere landmænd, at god ventilation i stalden og regelmæssigt udmugning er afgørende for at få det fulde udbytte af spånerne som strøelse og minimere eventuelle lugtgener.