Når et par går fra hinanden, opstår der ofte spørgsmål om, hvordan forældremyndighed og samvær skal fordeles. For mange forældre kan det være en udfordring at navigere i reglerne, og det kan give anledning til både usikkerhed og bekymring – ikke mindst fordi det handler om det vigtigste: barnets trivsel og ret til begge sine forældre.
I denne artikel gennemgår vi, hvad forældremyndighed egentlig betyder, og hvordan reglerne om samvær fungerer i praksis. Vi ser nærmere på, hvordan myndighederne træffer afgørelser, hvilke hensyn der vejer tungest, og hvordan aftaler kan justeres over tid. Målet er at give dig et klart overblik og konkrete råd, så du som forælder bedre kan forstå dine rettigheder og muligheder – og ikke mindst, hvordan du bedst støtter dit barn gennem processen.
Hvad betyder forældremyndighed egentlig?
Forældremyndighed handler grundlæggende om retten og pligten til at træffe vigtige beslutninger på vegne af sit barn. Det omfatter blandt andet valg af skole, bopæl, religion og større helbredsmæssige beslutninger. Når man har forældremyndighed, har man altså det overordnede ansvar for barnets opvækst og trivsel.
Ofte har begge forældre fælles forældremyndighed, hvilket betyder, at de sammen skal tage stilling til de store spørgsmål i barnets liv.
I nogle tilfælde har kun den ene forælder forældremyndigheden alene, og så er det denne forælder, der træffer de afgørende beslutninger. Det er vigtigt at forstå, at forældremyndighed ikke handler om, hvor barnet bor, eller hvordan samværet fordeles – det er i stedet et spørgsmål om, hvem der har det juridiske ansvar for barnet.
Samvær – barnets ret til begge forældre
Samvær handler grundlæggende om barnets ret til at have kontakt og opretholde en relation til begge sine forældre, uanset om de bor sammen eller ej. Ifølge dansk lovgivning er det barnets behov og trivsel, der skal være i centrum, og det betyder, at barnet som udgangspunkt har ret til samvær med den forælder, det ikke bor hos.
Formålet med samværet er at sikre barnets fortsatte tilknytning og mulighed for at opbygge et nært forhold til begge forældre, hvilket anses for at være til barnets bedste.
Forældrene opfordres derfor til at samarbejde om at finde en samværsløsning, der tager hensyn til barnets alder, ønsker og dagligdag. Kun i særlige tilfælde, hvor samvær kan være skadeligt for barnet, kan denne ret begrænses eller helt bortfalde.
Sådan afgøres forældremyndighed og samvær ved uenighed
Når forældre ikke kan blive enige om forældremyndighed eller samværsordning, kan sagen indbringes for Familieretshuset eller, i mere komplekse tilfælde, for Familieretten. Først forsøger myndighederne som regel at hjælpe forældrene med at finde en løsning gennem vejledning og mægling, hvor barnets trivsel er i centrum.
Hvis det ikke lykkes at opnå enighed, træffes der en afgørelse på baggrund af en samlet vurdering af barnets bedste. Her
ser man blandt andet på barnets behov for stabilitet, relationen til hver forælder og eventuelle særlige hensyn.
Myndighederne kan indhente udtalelser fra fagpersoner som psykologer eller socialrådgivere, og barnet har ofte mulighed for at blive hørt, afhængigt af alder og modenhed. Afgørelsen kan både handle om, hvem der skal have forældremyndigheden, og hvordan samværet skal tilrettelægges. Domstolene eller Familieretshuset kan også fastsætte vilkår for samværet, hvis der er særlige omstændigheder, fx bekymring for barnets sikkerhed.
Hvilke hensyn vejer tungest for myndighederne?
Når myndighederne – det vil sige Familieretshuset og eventuelt Familieretten – skal træffe afgørelser om forældremyndighed og samvær, er det afgørende hensyn altid barnets bedste. Det er et grundlæggende princip i både dansk ret og internationale konventioner, at barnets trivsel, sikkerhed og udvikling skal komme i første række.
Myndighederne vurderer derfor blandt andet, hvordan barnet trives hos hver af forældrene, om forældrene samarbejder konstruktivt omkring barnets behov, og om barnet har en tryg hverdag uden konflikter eller ustabilitet.
Der lægges vægt på barnets egne ønsker, afhængig af alder og modenhed, og barnets mulighed for at bevare en nær og god kontakt til begge forældre.
Samtidig ser myndighederne på, om der er forhold, der kan tale imod samvær eller fælles forældremyndighed, for eksempel hvis der er mistanke om vold, misbrug eller andre forhold, der kan true barnets trivsel eller sikkerhed.
Desuden vurderes det, hvor villige og i stand forældrene er til at samarbejde og sætte barnets behov over deres egne konflikter. Myndighederne forsøger altid at finde en løsning, der fremmer barnets udvikling og giver barnet de bedste muligheder for at have en stabil og tryg opvækst. Det betyder, at selv om begge forældre som udgangspunkt har ret til samvær og indflydelse, vil retten til samvær eller forældremyndighed kunne begrænses eller tilpasses, hvis det er nødvendigt for at beskytte barnets tarv.
Ændringer og fleksibilitet i aftalerne
Aftaler om forældremyndighed og samvær er ikke statiske, men kan justeres, hvis familiens situation ændrer sig. Det er almindeligt, at behovene ændrer sig over tid i takt med, at barnet bliver ældre, starter i skole eller forældres livssituation ændrer sig, for eksempel ved flytning eller nye arbejdstider.
Forældre kan som udgangspunkt selv aftale ændringer, hvis de er enige, og det kan være en fordel løbende at tage dialogen om, hvad der fungerer bedst for både barnet og forældrene.
Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan de søge hjælp hos Familieretshuset, som kan hjælpe med at mægle eller træffe en afgørelse ud fra barnets bedste. Det er vigtigt at huske, at alle aftaler om samvær og forældremyndighed altid kan tages op til revision, så de passer til familiens aktuelle behov. Fleksibilitet og åbenhed er derfor centrale elementer, når man samarbejder om barnets trivsel.
Gode råd til forældre i praksis
Når man som forældre står midt i en situation med deling af forældremyndighed eller samvær, kan det være både følelsesmæssigt udfordrende og svært at bevare overblikket. Et godt råd er at sætte barnets behov og trivsel først – også når følelserne tager over.
Prøv at have en åben og respektfuld dialog med den anden forælder, og vær villig til at finde kompromiser, selvom det kan være svært. Det er ofte en god idé at lave klare og skriftlige aftaler, som begge parter kan forholde sig til, så misforståelser undgås.
Husk, at det er helt normalt at have brug for rådgivning; man kan altid tage kontakt til Familieretshuset for vejledning eller søge professionel hjælp, hvis samarbejdet er fastlåst. Endelig er det vigtigt at tale med barnet på en alderssvarende måde uden at inddrage det i konflikterne, så barnet ikke føler sig splittet mellem forældrene.