Irske og danske juletraditioner har meget til fælles. Familien samles, særlige retter kommer på bordet, og december får sin egen rytme. Forskellene viser sig især i tidspunktet for den store middag, i gaveuddelingen og i de skikke, der lever uden for hjemmet. Skal du holde jul med gæster fra begge lande, fortjener de små detaljer lidt opmærksomhed. En julesok ved kaminen og en mandel i risalamanden rummer hver deres forventning til, hvordan højtiden skal forløbe.
Hvornår irske og danske juletraditioner samler familien
Den tydeligste forskel ligger i kalenderen. I Danmark er juleaften den 24. december normalt familiens store samlingspunkt med middag, juletræ og gaver. I Irland ligger hovedfejringen som regel den 25. december. Børnene åbner ofte gaver om morgenen, mens julemiddagen følger senere på dagen. Julen får dermed to ret forskellige forløb, selv når begge familier beskriver deres fejring som helt traditionel.
Den danske juleaften følger ofte en fast rækkefølge. Først spiser man, derefter venter træet, sangene og gaveuddelingen. Nogle familier danser om træet før desserten, andre efter. Sådanne forskelle kan virke beskedne, men de betyder meget for dem, der forbinder julen med en bestemt rytme. I en irsk familie kan forventningen i stedet være, at julemorgen begynder tidligt med julesokker og pakker, mens alle stadig er i nattøj.
Kirkegang hører også med i begge lande, men tidspunktet varierer. I Danmark indgår juleaftensgudstjenesten i mange familiers program. I Irland har midnatsmessen en særlig plads i den katolske juletradition, selv om gudstjenester med denne betegnelse også kan ligge tidligere på aftenen. Familiens religiøse tilknytning og lokale skikke er med til at afgøre, hvor meget kirken fylder.
Ved en fælles dansk-irsk jul er det især tidspunktet for gaverne, der skal aftales. Ellers kan den ene del af selskabet opleve juleaften som ventetid, mens den anden mener, at fejringen allerede er i fuld gang. Man kan eksempelvis holde fast i den danske middag den 24. og gemme julesokkerne til morgenen den 25. På den måde får begge skikke plads uden at konkurrere om samme aften.
Maden i irske og danske juletraditioner
På det danske julebord er and, flæskesteg eller gås velkendte hovedretter, typisk med hvide og brunede kartofler, rødkål og brun sovs. I Irland er kalkun og skinke et almindeligt julemåltid, ofte ledsaget af stuffing, altså fars eller fyld, kartofler og forskellige grøntsager. Mange familier har dog helt andre menuer. Traditionen ligger lige så meget i det faste tilbehør som i selve stegen.
Der er også forskel på dansk flæskesteg og den skinke, der serveres til irsk jul. Det er ikke blot to navne for samme ret. Den irske juleskinke er ofte saltet og tilberedes eksempelvis ved kogning efterfulgt af glasering i ovnen. Den danske flæskesteg forbindes derimod med sprød svær. Vil du kombinere retter fra de to juleborde, skal tilberedningen derfor planlægges efter de enkelte udskæringer. De kræver ikke nødvendigvis samme tid eller behandling.
Desserten markerer endnu en forskel. Risalamande med kirsebærsovs og mandelgave har en særlig dansk rolle, fordi desserten også bliver en selskabsleg. I Irland er Christmas pudding en klassisk juledessert, ligesom mince pies hører december til. Trods navnet indeholder moderne mince pies normalt en sød blanding af tørret frugt, krydderier og fedtstof, ikke hakket kød.
Til et blandet selskab kan du beregne mindre portioner, så gæsterne får plads til at smage begge landes desserter. Hvis otte gæster hver skal have 125 gram risalamande, skal der bruges ét kilo færdig dessert. Med 20 procent ekstra som reserve bliver det 1,2 kilo. Det er et regneeksempel, ikke en fast portionsregel. Serverer du også pudding eller små mince pies, behøver hver dessert ikke fylde en almindelig portion. Fortæl desuden gæsterne om den hele mandel og mandelgaven, før de begynder at spise, så alle kan være med på legen.
Lys, juletræ og forventningen om nattens besøg
Juletræet findes i både irske og danske hjem, men dets rolle gennem december kan være forskellig. I Danmark venter nogle familier med at pynte træet til dagene lige før juleaften, mens andre har det stående tidligere. I Irland er et pyntet træ gennem en større del af december almindeligt. Ingen af landene har dog én dato, som alle følger. Familiens egne vaner vejer ofte tungere end de nationale skikke. Træ, keramik og glas bruges til små dekorationer, og i begge lande kan julefigurer
indgå i pynten omkring træet.
Dansk julepynt omfatter blandt andet flettede hjerter, kræmmerhuse, nisser og papirklip. Mange hjem blander børnenes hjemmelavede pynt med ældre glasfigurer. Den hjemmelavede pynt, som også kan omfatte en juleengel af papir, bliver ofte gemt og hængt frem år efter år. Adventskransen med fire lys og kalenderlyset gør samtidig ventetiden frem mod jul synlig. Advent markeres også i irske hjem og kirker, men kalenderlyset har ikke samme udbredelse som juletradition i Irland.
Et lys i vinduet juleaften er en kendt irsk skik. Det forbindes blandt andet med at byde Maria og Josef velkommen og mere generelt med gæstfrihed. Ikke alle hjem følger skikken, og forklaringerne kan variere. Spørg derfor gerne, hvad lyset betyder i den enkelte familie. Det kan åbne for en fortælling, som er mere personlig end den almindelige forklaring på traditionen.
For børn handler en anden væsentlig forskel om nattens besøg. I Irland fyldes julesokker ofte af Santa, og der kan stilles noget frem til ham samt en gulerod til rensdyret. I Danmark kommer julemanden i nogle familier personligt på besøg under fejringen, mens nissen måske har fået risengrød i december. Ét barn stiller omhyggeligt en skål grød ved loftstrappen, mens et andet leder efter et sted at hænge sin sok. Begge gør, som de plejer derhjemme. Lad både skålen og sokken få en plads, og forklar forskellen uden at gøre den ene tradition mere rigtig end den anden.
Besøg, musik og dagene efter juleaften
Den danske jul fortsætter efter juleaften med juledage, familiebesøg og julefrokoster. Bordet kan rumme sild, fiskefilet, leverpostej og lune retter, men menuen varierer betydeligt. Det særlige er ofte måltidets varighed. Man bliver siddende, retterne kommer frem lidt efter lidt, og samtalen får plads mellem serveringerne. En irsk gæst kan derfor have glæde af en forklaring på den danske julefrokost. Ordet frokost fortæller ikke i sig selv, at måltidet kan strække sig over flere timer.
I Irland kaldes den 26. december St. Stephen’s Day. Dagen forbindes blandt andet med besøg, sportsbegivenheder og lokale arrangementer. Nogle steder lever traditionen med wren boys eller wren groups videre. Deltagerne går rundt i kostumer, spiller musik og samler penge ind. Skikken har historisk forbindelse til en gærdesmutte, mens nutidige optog bruger symbolske fremstillinger af fuglen. Traditionen er lokalt forankret og er ikke en del af julen i alle irske familier.
Musikken viser også forskellige måder at være sammen på. At gå rundt om juletræet og synge er en markant dansk tradition. I Irland synges der Christmas carols, blandt andet ved gudstjenester og fælles sangarrangementer. Det betyder dog ikke, at en irsk julemiddag automatisk ender med sang rundt om træet. Den danske skik, hvor man holder hinanden i hænderne og går rundt om træet gennem flere vers, kan derfor kræve en kort introduktion. Vælg eventuelt nogle få sange på forhånd, og sørg for, at gæsterne har teksten.
Den 6. januar har desuden en særlig plads i irsk tradition under navnet Nollaig na mBan, ofte oversat til kvindernes jul. Dagen forbindes traditionelt med, at kvinder mødes og får en pause efter arbejdet med julen. I dag spænder markeringen fra private sammenkomster til større arrangementer. I Danmark kendes datoen som helligtrekongersdag, men den har sjældent samme rolle som social mærkedag. I et hjem med begge traditioner kan der derfor være forskellige forventninger til, hvornår julen er forbi. Aftal, hvor længe pynten skal blive hængende, inden nogen pakker træets sidste stjerne væk.